Ullr’s Hird Vikingkampgruppe træner fast i Ringsted, vi har fast træningsgang mandag kl. 18.00-20.00

Vikingkamp som kampsport

Vikingkamp er en kontaktsport hvor vi rammer hinanden med stål replika af vikingtidens våben indenfor en target-zone. Der er flere forskellige våbentyper og regler for brug af dem, også en masse uskrevne, det er bla. derfor vi træner!

I Ullr’s Hird følger vi som udgangspunkt Sletten Reglerne. De våben vi bruger er blunde, og følger nogle specifikke dimensioner for at være lovlige at bære, og behagelige at blive ramt af.

Hvad skal der til?

Du er fyldt 18 år, du kan og du vil. Så har du muligheden for at blive medlem!

Opfylder du ovenstående er du i betragtning.
Du skal som udgangspunkt kunne komme til træning en gang om ugen, og selvfølgelig have mod på udfordringen på både krop og sind. Færdighederne kommer i træningen!

Vi forventer at du overholder foreningens vedtægter, politiker og generelle fællesskabs regler.

Kontakt vores rekrutterings team for indmeldelse!

Vi tager medlemmer ind i foreningen én gang om året, i midten af august. Vi har skjold og våben du kan låne, vi mangler bare dig!

Tilbage

Your message has been sent